Dem du ikke kan slå ihjel

Klan Gangrel er bæstet. Alle vampyrer har et bæst, men grænsen imellem en Gangrel og bæstet er særlig tynd. De bliver som dyr med tiden, ikke af syn, men af sind. De fleste gangrels går rundt blandt menneskeheden og ligner almindelige mennesker, men de tænker og opfører sig mere som rovdyr end så meget andet. Gangrel klanen ser sig selv som overlevere, og derfor finder man ikke kun krigere og vagabonder i klanen, men også politikkere, spioner og luskere blandt klanen - hvis det hjælper dem med at overleve og vinde mere magt, territorium og anseelse, så er der ingen tricks der er for luskede.

Klan Gangrels medfødte discipliner er Animalism (Evnen til at kontrollere og kommandere med andre dyr), Reslience (Den overnaturlige hårdhed og usårlighed) samt Protean (Evnen til at ændre sin form til klør, pels og dis)

Gangrel svagheden er at de falder nemmere til bæstet. Dette påvirker uden tvivl deres vaner, handlinger og tankemønstre. Om det er fordi de giver efter, eller bliver besatte af deres menneskelighed afhænger af gangrellen. De falder ihvertfald nemmere til frenzy, og dette bløder over i deres mentale liv. Ofte ser man også en mangel på nytænkning, i form af konservatisme og generel territorial adfærd.