Mellemspilsregler

Hold dit mellemspil kort og præcist. Man kan sagtens have mange vilde idéer men vi sætter en grænse på 1 kompleks handling i dit mellemspil, dvs. Max. 1 aktivitet som kræver interaktion med andre spillere eller store overvejelser fra os. Små ting, som hvis du gerne vil købe en ny bil eller lign. Behøver vi ikke vide noget om. Brug sund dømmekraft og tænk over hvad der er relevant for spillet.

 

Mellemspil er din mulighed for at foretage dig ting som selve spillet normalt ikke tillader. Du kan finde ting, folk og steder som vedrører spillet og har mulighed for at stille dig selv bedre. Mellemspil kan være rigtig mange ting, men her er nogle eksempler:

 

Forskning/Indlæring: Som hovedregel skal man bruge tid og dedikation på at blive bedre til noget, det være sig Discipliner, Theban eller lign. Lave niveauer er lettere at lære og vi håber på at i inddrager andre spillere i jeres oplæring, men man skal bruge en hvis mængde tid til dette. Ressourcer kræver ikke den samme mængde dedikation men du skal som udgangspunkt forklare hvordan du er kommet frem til en ny ressource. Alle ikke-Klan Discipliner kræver en læremester og denne er derfor også optaget i mellemspillet af at oplære dig. Er dette en niv. 4-5 Disciplin så kan du ikke foretage dig nogle Komplekse Handlinger, da i begge har travlt.

 

Efterforskning: Din rolle eller dine ressourcer kan sørge for at du får ny information, enten om de andre spillere eller en NPC (Non-Player-Character) som du gerne vil vide mere om. Det kan være noget så simpelt som: Hvor er hans eller hendes haven? Efterforskning er dog ikke automatisk og du skal beskrive en fremgangsmåde du har tænkt dig at bruge. Du kan også bruge efterforskning til at grave i folks baggrundshistorie ved at opsøge folk fra deres fortid, eller en masse andre ting, men fremgangsmåde er super vigtigt.

 

Territorium Overtagelse: At stjæle jagtmarker, virksomheder eller lignende fra andre vampyrer er en kompleks handling og igen er fremgangsmåden og de ressourcer du lægger i aktiviteten meget vigtige. Hvis du f.eks. Bare kaster Økonomi efter sagen uden at fortælle os hvor pengene bliver brugt, må vi antage at det er ukoordineret og derfor ikke virker. Hvis nogen ejer det territorium du er ved at overtage så kan de “byde imod” dit ressourcebrug og derved lave deres egen slagplan for at modarbejde din aktivitet. Det kommer helt an på udfaldet om forsvareren finder ud af hvem der rent faktisk har angrebet. Man kan i værste tilfælde godt dø eller miste sit haven på denne slags aktiviteter, hvis man indblander sig selv aktivt i forsvaret eller angrebet.

 

Mordforsøg: At slå en anden vampyr ihjel i mellemspillet er en rimeligt ekstrem handling og vi vil til enhver tid hellere se den slags aktiviteter i spil. Når det er sagt så er muligheden der. Igen er det en Forsvar/Angreb situation hvor man skal have en del detaljer på plads inden, hvis man skal forvente en success.

 

Okkulte Aktiviteter: Man kan, særligt indenfor de 3 okkulte covenants, finde på mange måder at bruge sin måned på. Forbande diverse ting, kalde på afdøde ånder eller noget endnu mere mystisk. Selvfølgelig kan man også foretage sig den slags ting i mellemspillet, men vi ser helst at det bliver passet ind i spilgangene, specielt hvis det er aktiviteter der falder uden for regelsættet. Er du i besiddelse af en Covenant-Eksklusiv egenskab der har kendeordet Plot Device i beskrivelsen, kan du træde uden for reglerne (Inden for rimelighedens grænser og med SL godkendelse naturligvis).